BAZAR

dsc_0470

I Verdensspejl Festivals BAZAR sælger forskellige sociale virksomheder og organisationer FLOTTE  OG FINURLIGE TING og sager fra hele verden. Her kan man få en GLOBAL shoppeoplevelse, og samtidig støtte en række GODE FORMÅL.

FØLGENDE havde en BOD i Bazaren på Verdensspejl Festival 2016:

  • Genvej til Udvikling. Kunsthåndværk fra Vestafrika (spraglede armbånd, sølvsmykker,træskeer, flettede kurve og bordskånere og andre håndværksprodukter samt nogle postkort).
  • Seniorer uden Grænser. Tørklæder, tasker, punge, grydelapper, sæbe, tasker, net, og håndmalede lerskåle fra Nepal, Ghana og Burkina Faso.
  • My Trunk. Afrikansk brugskunst og varer fra Zimbabwe.
  • Madam Græskar. Kurve og håndlavet brugskunst fra Madagascar.
  • One Step. Lækre sjaler og tørklæder fra Asien.
  • Kologh Naba. Håndlavede produkter fra Burkina Faso: håndstrikkede babyveste i økologisk bomuld, shea-butter-sæbe, vævede viskestykker og tørklæder, håndlavede forklæder, kosmetikpunge, penalhuse,  muleposer og patchworkbolde i  afrikansk print.
  • Klinik’k v/Kim Huong Nguyen. Massagebod, hvor man kunne købe sig til et kvarters massage og afslapning. Kim stod også for en workshop om tirsdagen.
  • MUNDU . Vintage-etnografika, kanel, muskatnødder og kakaoboller.
  • Fairtrade Butik Bazaren. Hængekøjer, porcelæn, tekstiler, smykker og chokolade.
  • Red Børnene i Gorom-Gorom. Mynte-te-kit, drejede trælåg med burkinske mønter og te-hætter.
  • The TextStyle. Tøj med flotte tryk og designs fra Ghana med vestligt tilsnit.
  • Gambiansk Kulturforening. Kunsthåndværk, tekstil og smykker fra Gambia.
  • Luciana Maria. Puder, tasker, smykker, stoffer og tørklæder inspireret af Afrikansk tryk.
  • Carla Nejrup og en veninde. Tøj og tasker, der er produceret af en skrædder i Tanzania. Skrædderen underviser kvinder i at sy, så de kan skabe sig en indkomst.
  • Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Solcellelamper og solcelledrevet legetøj. De demonstrerede desuden en sol-generator og havde el-cykler som kunne låne til prøvekørsel.